Efterløn

Forhøjelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen

Den nye tilbagetrækningsreform betyder at, tidspunktet for hvornår du kan gå på efterløn hæves gradvist fra 2014, så den i 2023 er 64 år. Folkepensionsalderen vil også løbende blive forøget fra 2019, så du i 2022 skal være 67 år for at få folkepension.

Forkortelse af efterlønsperioden

Tilbagetrækningsreformen indeholder også en forkortelse af efterlønsperioden. For personer, der fylder 56 år efter 1. januar 2012 eller senere, vil efterlønsperioden blive forkortet fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023. Forkortelsen sker ved, at de to første år af efterlønnen bortfalder, altså de efterlønsår, der i dag ligger fra alder 60 år til alder 62 år.

Optjening af skattefri præmie

De personer, der er født efter den 1. juli 1959, kan begynde at optjene skattefri præmie, så snart de har modtaget deres efterlønsbevis. Man kan dermed optjene skattefri præmie i hele efterlønsperioden. Optjening af præmie ophører den dag du går på efterløn, medmindre du har udskudt overgangen til efterløn i mindst to år, og i den toårige periode har arbejdet mellem 2.496 - 3.120 timer.

Personer, der er født fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1959, vil være omfattet af reglerne om aftrapning af efterlønsperioden fra fem år til tre år. Reglerne om optjening af skattefri præmie er tilpasset dette forhold, og disse personer er derfor delvist omfattet af både de hidtidige og de nye regler.

Der vil blive optjent en præmie for hver 481 timer, der er indberettet til indkomstregistret. Der kan højst optjenes 12 præmier. Hver præmie svarer til 6 procent af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, hvilket i 2012 udgør 12.293 kr. Det samlede skattefrie præmiebeløb, der kan optjenes, er 147.516 kr. (2012).

Skærpede regler for fradrag i efterløn for pensionsopsparing

De nye fradragsregler rammer personer, der er født 1. januar 1956 eller senere, dvs. de personer, der får en efterlønsalder på mere end 62 år. 

De skærpede regler betyder at fradraget i efterlønnen sandsynligvis bliver større. Reglerne er ens for hele efterlønsperioden, hvor bundfradraget også helt bortfalder.
Hvis man i efterlønsperioden modtager udbetalinger fra sine ratepensioner og/eller livrenter modregnes der med 64% af den årlige udbetaling, bortset fra private ratepensioner. Kapitalpensioner og private ratepensioner modregnes altid med 4% af saldoen.

Hvis man i efterlønsperioden ikke modtager udbetalinger fra sine pensionsordninger modregnes der med 4% af pensionsformuen, bortset fra livrenter hvor der modregnes med 64% af tilsagnet.

Eksempel på fradrag i efterløn for pensionsordninger for personer født efter 1. juli 1959

 

Pensionsformue på kr. 1.500.000, overgang til efterløn tidligst muligt og ingen løbende udbetalinger: 
 

3 års efterløn: (2012)	Tidligere regler	Efter Tilbagetrækningsreform
Efterløn før pension	204.880 kr.	204.880 kr.
Fradrag for pension	0 kr.	60.000 kr. *)
Efterløn udbetalt	204.880 kr.	144.880 kr.

*) Beregnet ved 4% af 1.500.000 kr. = 60.000 kr.

 

Livrenter med løbende udbetaling på 200.000 kr. om året:

 

3 års efterløn: (2012)	Tidligere regler	Efter Tilbagetrækningsreform
Efterløn før pension	204.880 kr.	204.880 kr.
Fradrag for pension	110.000 kr.	128.000 kr. *)
Efterløn udbetalt	94.880 kr.	76.880 kr.

*) Beregnet ved 64% af 200.000 kr. = 128.000 kr.

 

Mulighed for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved udtrædelse af efterlønsordningen

 

Tilbagetrækningsreformen giver mulighed for at fravælge efterlønnen og få de indbetalte bidrag tilbagebetalt. Følgende betingelser skal være opfyldt:

- Personen har ikke nået efterlønsalderen
- Efterlønsordningen skal skriftligt fravælges
- A-kassen skal senest den 01.10.2012 modtage en skriftlig opsigelse.

Rådgivning om Tilbagetrækningsreformen
Det er vigtigt at træffe det rigtige valg, fordi det for de fleste kunder er en beslutning, der først vil få virkning efter en længere årrække. "Skal jeg få tilbagebetalt mit efterlønsbidrag? eller skal jeg forblive i efterlønsordningen?". Valget er dit, men vi kan fortælle dig om mulighederne og konsekvenserne af dit valg.

Det er formelt A-kasserne, der har vejledningspligten, og det vil derfor altid være en god idé at kontakte sin A-kasse og få rådgivning.

På www.borger.dk er der et beregningsmodul, hvor du kan beregne det beløb, som du får udbetalt årligt i efterløn, hvis du er født før 1956.

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk kan du beregne det beløb, som du får udbetalt årligt i efterløn, hvis du er født efter 1956.