Ratepension
Ratepension er en god investering, fordi du får flere penge mellem hænderne, når du pensioneres. Fra 2012 må du indskyde op til 50.000 kr. på en privatordning eller op til 54.347 kr. via en arbejdsgiver
Høj rente og fradrag i topskatten
Da ingen i dag kender størrelsen på folkepensionen eller efterlønnen om 10, 20 eller 30 år, er det en god ide at oprette en ratepension. Og i FinansNetbanken giver vi nogle af Danmarks højeste renter på ratepension. Med en ratepension sparer du op til din pension, samtidig med at du får fradrag i op til topskatten. Værditilvæksten, som er rente, udbytte og kursstigninger, beskattes kun med 15,3%.
Pengene udbetales i rater
Når du får ratepensionen udbetalt, foregår det i rater over en periode på 10-25 år. Det vil sige, at du eksempelvis får et månedligt beløb udbetalt.
Opret din pension i Netbank
I forbindelse med oprettelse af en pensionskonto via internettet, skal du svare på nogle spørgsmål, så vi kan tilbyde dig den pensionsordning, der passer bedst til dig i forhold til dit udbetalingsønske og dine skattemæssige forhold. Du opretter en pensionskonto direkte i Netbank.
Gratis adgang til Netbørs og gebyrfrit depot
Selvom vi giver en høj rente på ratepension, bør du overveje at investere pengene i værdipapirer, da opsparingen ofte løber over mange år. Som kunde i FinansNetbanken tilbyder vi gratis opbevaring af danske børsnoterede værdipapirer. Du får gratis adgang til Netbørs, hvor du kan handle værdipapirer, følge kursudviklingen og meget mere. FinansNetbanken opbevarer dog ikke unoterede værdipapirer i pensionsdepoter.
Opret pensionsopsparing
For at oprette en pensionsopsparing skal du være kunde i FinansNetbanken med en Alt i Et-konto. Er du kunde i banken, opretter du nemt din pensionsopsparing direkte i Netbank.
Vil du flytte din pension til os?
Har du allerede en Alt i Et-konto, tager det blot fem minutter at anmode om en overførsel.
Når du har læst betingelserne, printer du anmodningen ud, udfylder den og sender den til os.
Hent overførselsanmodning
Klogere på pension og skat
Der gælder særlige regler for pensionsopsparing og skat.
Læs om skatteregler
Erklæring
Hvis du ønsker, at din pensionsopsparing ved din død skal tilfalde andre end dine nærmeste pårørende, skal du udfylde en begunstigelseserklæring.
Begunstigelseserklæring