Du er her: Forside - Produkter - Lån - Realkreditlån - Fastkursaftale

Fastkursaftale

Ønsker du at få garanti for provenuet på dit nye lån, er det en god ide at låse kursen fast i forbindelse med optagelse af et realkreditlån.


En fastkursaftale fastlåser obligationskursen på et realkreditlån på en bestemt fremtidig dato i forbindelse med udbetaling eller indfrielse. Udsving på obligationsmarkedet får derfor ingen betydning for den fremtidige låneydelse, når først kursen er låst fast. Kursen fastlåses altid på lånets udbetalings- eller indfrielsesdato.


Hvornår har obligationskursen betydning for dit lån?

Kursen, som du kan fastlåse obligationen til, afhænger bl.a. af det generelle renteniveau, men også af hvor langt ude i fremtiden kursen skal fastlåses. Alle realkreditlån udstedes på baggrund af obligationer og derfor kan det være en fordel at fastlåse kursen, så du kender den nøjagtige udbetalings- eller indfrielseskurs.

Ved indfrielse af realkreditlån kan kursen på den bagvedliggende obligation afgøre, hvor meget du skal betale for at indfri lånet. Indfrier du et konverterbart realkreditlån, hvor kursen på obligationen er over 100, bliver dit lån indfriet til kurs 100. Er obligationskursen derimod under 100, eller er lånet inkonverterbart, bliver dit lån indfriet til obligationskursen.

Ved udbetaling af realkreditlån kan der gå forholdsvis lang tid, fra du modtager lånetilbudet, til lånet er udbetalt. Afhængig af hvilket lån du optager, kender du først det nøjagtige beløb, når lånet udbetales. Indtil da er det beløb, som kommer til udbetaling afhængig af kursudviklingen på obligationsmarkedet. FinansNetbanken tilbyder fastkursaftale på udbetaling af fastforrentede obligationslån.


Fastkursaftale eller ej?

Når du indgår en fastkursaftale, skal du være opmærksom på, at kursen er fast og ikke kan ændres, uanset om kursen stiger eller falder i perioden op til udbetalingen af lånet.


Hvis du skal optage et realkreditlån, er du bedst stillet uden en fastkursaftale, hvis du forventer at obligationskursen stiger. Omvendt, hvis du skal indfri et realkreditlån, er du bedst stillet uden en fastkursaftale, hvis du forventer at kursen falder.

Fastkursaftale

Se renter og priser på fastkursaftale

Prisliste

Vilkår

Vi gemmer ikke alt det, der normalt står skrevet med småt.

Læs vilkår

Spørg om fastkursaftale

Vil du gerne vide mere om fastkursaftale?

Skriv til vores rådgiver