Du er her: Forside - Produkter - Værdipapirer - MiFID-regler - Interessekonfliktpolitik

Interessekonfliktpolitik

Denne politik har til formål at forebygge, at FinansNetbankens kunder lider tab, som følge af interessekonflikter mellem kunden og FinansNetbanken eller FinansNetbankens ansatte.

Politikken beskriver de interessekonflikter, som FinansNetbanken har identificeret i forbindelse med den investeringsservice, som leveres til bankens kunder, samt hvordan banken håndterer de identificerede interessekonflikter gennem fastlæggelse af forebyggende retningslinjer og forretningsgange.

Mindst en gang årligt vurderer FinansNetbanken, om politikken er fyldestgørende eller om der er identificeret nye potentielle interessekonflikter, som skal tilføjes. FinansNetbanken vurderer regelmæssigt, om de retningslinjer og forretningsgange, der er en del af denne politik, til stadighed er tilstrækkelige.


Interessekonflikter

FinansNetbanken har identificeret følgende forhold, der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medfører en væsentlig risiko for, at en eller flere kunders interesser skades:

  • hvor FinansNetbanken foretager egenhandler og på samme tid har oplysninger om en kundes potentielle, fremtidige ordre i det samme værdipapir.
  • hvor en medarbejder i FinansNetbanken personligt indgår i en transaktion om et værdipapir, i hvilket en af FinansNetbankens kunder har interesser.
  • hvor FinansNetbanken modtager betalinger fra tredjemand, der kan resultere i en interessekonflikt mellem FinansNetbanken og FinansNetbankens kunder.
  • hvor medarbejdere i FinansNetbanken har interne bonusordninger i tilknytning til ydelser, som vedrører værdipapirhandel.
  • hvor FinansNetbanken har en interesse i investeringsanalyser, som vedrører værdipapirer der tilbydes FinansNetbankens kunder.

Håndtering af interessekonflikter

FinansNetbanken har til håndtering af identificerede interessekonflikter udarbejdet retningslinjer og forretningsgange for, hvordan:

  • fortrolig viden kun bliver tilgængelig for de personer, som har et legitimt behov herfor.
  • medarbejdere, der yder investeringsrådgivning til FinansNetbankens kunder må erhverve, udstede eller handle med finansielle instrumenter.
  • medarbejdere, der foretager handel med værdipapirer til FinansNetbankens egenbeholdning, kan inddrages i handel med kundernes værdipapirer.
  • FinansNetbanken sammensætter interne bonusordninger, der gives til medarbejdere i tilknytning til ydelser der vedrører værdipapirhandel.
  • medarbejdere, der har personlige interesser i investeringsanalyser, udøver investeringsrådgivning vedrørende værdipapirer, som er omfattet af analysen.