Regler for "Millionærkonto"
1.
Opsparing på "Millionærkonto" kan foretages i pengeinstitutter, der har tilsluttet sig den fælles ordning. Opsparingen giver kontohaver mulighed for at deltage i gevinstudlodningen.
2.
Opsparingen, der sker på en "Millionærkonto", kan kun foretages af privatpersoner. Mindste førstegangsindskud på kontoen er 100,00 kr. Forrentningen af kontoen sker ved udlodningen af gevinster. Herudover kan FinansNetbanken forrente indeståendet med en af FinansNetbanken fastsat yderligere rentesats.
3.
Notarius publicus udtrækker vinderne.
4.
Gevinstudlodningen foretages en gang månedligt efter en gevinstplan, hvoraf fremgår antal gevinster og gevinstbeløb for den kommende trækning. Af planen fremgår ligeledes, hvornår udbetaling af gevinster vil finde sted. Gevinstplanen kan se her.
5.
Kontohaver tildeles ét lod pr. hele 100,00 kr. Der kan kun vindes én præmie pr. lod pr. trækning.
6.
Tildeling af lodder til ordinære trækninger sker på grundlag af kontoens indestående på sidste bankdag i måneden. Gevinstudbetaling finder sted som anført i gevinstplanen, jf. punkt 4. Gevinsten indsættes på Millionærkontoen efter fradrag af en afgift til staten på 15% af gevinster over 200,00 kr. I øvrigt er gevinstbeløb fritaget for indkomstskat.
7.
Samtlige gevinster offentliggøres på trækningslister. Alle vindere får direkte besked. Gevinstbeløb der ikke har kunnet udbetales til vinderen, indgår efter 5 år i gevinstpuljen, hvorefter vinderen ikke længere kan gøre krav på gevinsten. Du kan se den seneste trækningsliste her.
8.
Kontoen har 3 måneders opsigelse. Indskud kan dog hæves med kortere varsel mod betaling af 1% i dekort af det beløb der hæves.Gevinster kan frit hæves i udbetalingsmåneden. Overførsel til en Millionærkonto i et andet pengeinstitut , som deltager i ordningen, kan foretages uden dekort/opsigelse, men kan dog ikke ske fra den 25. i måneden og frem til den 11. bankdag i den følgende måned.
9.
Såfremt en kontohaver som følge af fejl eller forsømmelse ikke deltager i en lodtrækning , kan et eventuelt erstatningskrav alene rettes imod det kontoførende pengeinstitut. Eventuel erstatning udgør en måneds rente af det beløb, der ikke har deltaget i lodtrækningen. Denne erstatningsrente er pengeinstituttets til enhver tid gældende højeste indlånsrente. Øvrige indsigelser og erstatningskrav kan ligeledes alene rettes mod det kontoførende pengeinstitut. FinansNetbanken er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om FinansNetbanken selv er part i konflikten, herunder at denne kun rammer dele af FinansNetbankens funktioner. I øvrigt gælder ''FinansNetbankens almindelige forretningsbetingelser''. FinansNetbanken er berettiget til når som helst at lade ordningen ophøre uden varsel.