Du er her: Forside - Produkter - Indlån - Højrentekonto - 2013 - Vilkår

Vilkår

 

1. Generelt

 

Højrentekonto tilbydes alene til kunder i FinansNetbanken. Er man ikke kunde i FinansNetbanken, skal man først oprette en Alt i Et-konto. Herefter har man adgang til FinansNetbankens øvrige produkter, herunder Højrentekonto. Enhver kunde kan oprette en Højrentekonto. Når kunden sender en ansøgning om Højrentekonto, bekræfter kunden samtidig at have læst og tiltrådt vilkår for Højrentekonto. Både private kunder, virksomheder og foreninger kan have en Højrentekonto.

 

2. Udløbsdato

 

Når kontoen er oprettet, modtager kunden en bekræftelse fra FinansNetbanken via mail eller brev. Kontoen bliver ved udløbsdatoen automatisk ændret til en Alt i Et-konto med navnet ”Alt i Et-tidl.Højrente”. Højrentekontoen udløber 31. januar 2013.

 

3. Indskud

 

Mindste indskud på Højrentekontoen er 25.000 kr., og der må maks. indskydes 1.000.000 kr. Kunden kan indskyde fra en anden konto i FinansNetbanken via Netbank eller selv foretage en overførsel fra en konto i et andet pengeinstitut til sin Højrentekonto i FinansNetbanken. Der modtages ikke indskud via check eller indbetalingskort.

 

4. Indskudsperiode

 

Indskudsperioden er fra 15. november 2011 til og med 1. februar 2012. Oprettelsesdatoen er den dag, kunden modtager mail indeholdende kontonummer og dispositionsdato. Modtager kunden disse oplysninger pr. brev, er oprettelsesdatoen den samme som brevets datering. Overfører kunden penge fra et andet pengeinstitut, skal kunden således være ekstra opmærksom på, hvor mange dage der går, før pengene er nået frem og blevet indsat på Højrentekontoen i FinansNetbanken. Forsøger kunden at indsætte beløb på Højrentekontoen efter indskudsperiodens ophør, vil beløbet blive afvist.

 

5. Udbetaling

 

Kunden kan frit hæve på kontoen via Netbank.

 

6. Rente

 

Kunden opnår en fast rente på 2%, så længe saldoen er over 25.000 kr. Hvis saldoen er under 25.000 kr. forrentes indeståendet med variabel rente svarende til renten på Alt i Et-kontoen. Der tilskrives rente på kontoen ultiomo 2011 og 2012. Hvis indskud er foretaget ved forlængelse af Højrentekonto 2012 tilskrives ikke renter ved Højrentekontoens oprindelige udløbsdato den 28. februar 2012.

 

7. Tilskrevet rente

 

Kunden kan vælge at lade tilskrevne renter forblive på kontoen som ekstra indskud. Vælger kunden dette, får kunden således også den faste rente af disse penge.

 

8. Kontoudskrifter

 

Kunden modtager elektronisk kontoudskrift ultimo året. For øvrige kontoudskrifter beregnes et gebyr, der til enhver tid fremgår af prislisten på FinansNetbankens hjemmeside under punktet ”Øvrige priser”. Kunden kan til enhver tid gratis udskrive kontoudskrifter direkte i Netbank.

 

9. Tilbehør til Højrentekonto

 

Kontoen er automatisk omfattet af kundens eksisterende Netbank. Kunden kan via Netbank foretage udbetalinger fra kontoen. Der kan ikke foretage indbetalinger til kontoen. Forsøgte indbetalinger vil blive returneret. Kunden kan til enhver tid foretage forespørgsler på saldo, posteringer og lignende.

 

10. Priser i øvrigt

 

Øvrige priser for Højrentekontoen fremgår altid af FinansNetbankens hjemmeside.

 

11. Alt i Et - tidl. Højrente

 

På udløbsdatoen ændres Højrentekontoen til en Alt i Et-konto. Denne indlånskonto har en variabel rente. Kontoen har alene et andet navn, for at kunden kan adskille den fra sine øvrige Alt i Et-konti. Både rentesats, gebyrer og serviceydelser er således også identiske med FinansNetbankens Alt i Et-konto.

 

12. Dækning fra Garantifonden

 

Indestående vil være omfattet dækning fra Garantifonden dog med den begrænsning, at Garantifonden kun dækker en kundes samlede indestående i både SPAR LOLLAND og FinansNetbanken efter fradrag for gældsforpligtelser, som ikke overstiger kr. 750.000. Pensionsindestående er altid er fuldt dækket.

 

13. Øvrige

 

I øvrigt gælder Sparekassen Lolland A/S’s almindelige forretningsbetingelser for ethvert mellemværende mellem kunden og banken. Sparekassen Lolland A/S’ almindelige forretningsbetingelser fremgår af bankens hjemmeside.