Du er her: Forside - Produkter - Betalingskort - Visa/Dankort

Visa/Dankort

På ferie, på nettet og på shoppingtur. Med et Visa/Dankort har du et stærkt betalingskort, der fungerer de fleste steder herhjemme og mange steder i udlandet.

 

Hæv penge eller betal beløbet

Når et Visa/Dankort bruges i Danmark, fungerer det som et ganske almindeligt Dankort. Når kortet bruges i udlandet, kan du som hovedregel hæve op til det beløb, der svarer til 2.000 danske kroner pr. dag. Dog kan du maksimalt hæve 20.000 kr. pr. løbende 30 kalenderdage, uanset hvor mange penge der står på kontoen, og uanset om du hæver kontanter eller bruger kortet som betalingsmiddel. Har du behov for at kunne hæve flere penge, kan du med fordel anskaffe dig flere kort.

 

Når du reserverer hotel eller bil...

Du skal være opmærksom på, at bestiller du eksempelvis en udlejningsbil eller et hotelophold, kan udlejeren eller hotellet reservere et beløb, der svarer til den betaling, der senere skal finde sted. Det reserverede beløb påvirker forbrugsgrænsen på de 20.000 kr., uanset om betalingen først finder sted på et senere tidspunkt.

 

Du kan starte med kredit

Når du får bevilget et betalingskort til din Alt i Et-konto, kan du også ansøge om at få kredit tilknyttet kontoen. Du skal som udgangspunkt have en sund økonomi, og der skal være regelmæssig lønindbetaling på en konto i FinansNetbanken. Er du gift eller samlevende, skal vi normalt have oplysninger og dokumentation fra jer begge, da vi tager udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Som hovedregel skal begge parter hæfte for lånet eller kreditten og være kunder i FinansNetbanken.

 

Kunder bosat i udlandet

Er du bosat i udlandet, kan vi desværre ikke tilbyde dig Visa/Dankort til din konto, da FinansNetbanken ikke kan håndtere den kreditrisiko, der er forbundet hermed.

 

Betal i egen valuta med Visa/Dankort

Mange forretninger og restauranter rundt om i verden tilbyder nu Dynamic Currency Conversion. Det får betydning, når du benytter dit Visa/Dankort til betaling i udlandet. Som kunde kan du selv vælge, om beløbet skal hæves i danske kroner eller i det pågældende lands valuta. Så snart du underskriver notaen, vil den valgte valuta være bindende og kan ikke senere ændres. Du har den samme valgmulighed, når du hæver kontanter i pengeautomater.

 

Læg mærke til kursen

Mange vil opleve det som en fordel at kunne betale i egen valuta, mens nogle måske vil opleve, at der beregnes en overkurs i butikken eller restauranten, der gør det urimeligt dyrere. Så hvis du vælger at betale i danske kroner, skal følgende fremgå af notaen:

  • Beløbet i danske kroner
  • Beløbet i betalingsmodtagers valuta
  • Omregningskursen, gebyrer m.v.
  • Tekst, der dokumenterer, at du som indehaver af kortet har foretaget et frivilligt valg af valuta.

Beregning af omregningskurs ved brug af Visa/Dankort i udlandet

Ved brug af Visa/Dankort i udlandet vil omregning fra udenlandsk valuta til danske kroner ske til den referencekurs, som fremgår af www.pbs.dk/valutakurser for den pågældende valuta. Alle kurser på www.pbs.dk/valutakurser er uden procenttillæg. Ændringer i valutakurser sker løbende og uden varsel.

 

1. Europæiske valutaer offentliggjort på www.pbs.dk/valutakurser: Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares i Nets tillagt 1 %.

2. Øvrige valutaer offentliggjort på www.pbs.dk/valutakurser: Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares i Nets tillagt 1,5 %.

 

Sikker nethandel - Verified by Visa

I forbindelse med handel på internettet har Visa pr. 1. september 2008 indført en ny sikkerhedsløsning – Verified by Visa.
Når du handler på internettet med med dit Visa Electron eller Visa/Dankort og møder ”Verified by Visa”, skal du oprette en kode, som du selv vælger. Denne kode skal du benytte fremover, når du handler i de internetfor­ret­ninger, der benytter systemet.

Du kan enten vælge at tilmelde dig nu, eller første gang du handler med en forretning, der er tilmeldt ”Verified by Visa”. Hvis du har flere forskellige kort, skal du oprette en kode til hvert enkelt kort.

www.pbs.dk/sikkernethandel kan du også ændre din kode eller andre registrerede oplysninger.

Forretninger, som er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, vil bede dig indtaste din kode for at godkende købet. Herefter bliver betalingen gennemført som en almindelig kortbetaling på internettet.

De forretninger, der ikke benytter den nye sikkerhedsløsning, vil tage imod din betaling som hidtil.

Du kan se på forretningens hjemmeside, om den er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, ved at se efter logoet ”Verified by Visa”.


 

Finansbanken Kundepakke

Du får et gratis Visa/Dankort og rabat på oprettelsesgebyrerne til FinansNetbanken på billån, andels- og boliglån, hvis du er omfattet af Kundepakken.

Hvis din løn, SU eller pensionsudbetalinger fast indgår på din konto i Finansbanken er du automatisk omfattet af Kundepakken
 
Læs mere her

 

Spørg om betalingskort

Vil du gerne vide mere om betalingskort?

Skriv til vores rådgiver

Spærring af dit kort?

Har du mistet dit kort eller fået det stjålet?

Du kan spærre dit kort hos Nets døgnet rundt på telefon 4489 2929

Genbestilling af kort

Hvis dit kort er defekt eller du ønsker at bestille en anden type kort til din konto, skal du gøre det i Netbank i menupunktet "Bestil betalingskort" og "Genbestil kort".

10 gode råd om betalingskort

Skab større sikkerhed når du benytter dit betalingskort.

Læs de 10 gode råd her

Verified by Visa

Vil du læse mere om Verified by Visa?

Læs mere her

Benyt dine egne fotos til dit Visa/Dankort

Det er nu muligt at benytte et af dine egne personlige billeder til at designe dit Visa/Dankort. Du designer nemt dit eget kort direkte i Netbank.


Læs om dine muligheder

Valutakurser

Få et overblik over de valutakurser, der benyttes til omregning, når du bruger dit Visa/Dankort eller MasterCard i udlandet.


Se valutakurser