Stor interesse for nyt 3,5% lån
Totalkredit oplever i øjeblikket en stor interesse for det nye 3,5% fastforrentede lån. Det har de seneste uger betydet 50% flere lånetilbud end normalt i de pengeinstitutter, der udbyder Totalkredit-lån. Vi har de seneste uger haft travlt med beregninger og låneomlægninger for rigtig mange kunder.
For første gang i flere årtier er det nu muligt at optage et fastforrentet 30-årigt realkreditlån med en rente på blot 3,5% - og det er der rigtig mange boligejere og -købere, der har valgt at gøre. Vi har oplevet en massiv interesse for det nye lån, idet der i de seneste uger er lavet markant flere lånetilbud end vanligt, og den stigende aktivitet skyldes næsten udelukkende lånet med den historisk lave rente.
Mange kunder er interesserede i at høre mere om det nye lån, da det for mange er en meget attraktiv mulighed for at opnå en ekstrem lav rente. Og så er det en helt enestående chance for at få sikkerhed for en lav rente de næste 30 år. I øjeblikket har vi travlt med at lave låneberegninger og rådgive kunder. Det nye Totalkredit-lån er nemlig meget populært - både blandt førstegangskøbere, som får en meget favorabel rente på realkreditlånet, der skal finansiere deres huskøb - men også for mange boligejere, der har et lån i forvejen, da der kan være pæne besparelser at hente i det månedlige budget ved at omlægge til det nye 3,5% lån.
Er du i tvivl, om der er penge at spare ved at omlægge dit lån, er du altid velkommen til at få lavet en låneberegning. Men husk, hvis du allerede har et lån, som du ønsker at omlægge, skal du handle hurtigt. Fristen for at opsige sit lån til den førstkommende termin er den 31. januar 2012.
Læs mere om lånet her
Beregn nyt lån
Beregn omlægning