Du er her: Forside - Om FinansNetbanken - Nyheder

 Advarsel mod falske e-mails i omløb 

Vi vil gerne advare mod en form for IT-kriminalitet, hvor brugere af NemID er blevet fralokket deres personlige oplysninger, med det formål at overføre penge til en konto i udlandet.

Flere bankkunder har i forbindelse med falske e-mails, der foregav at komme fra Nordea, afleveret bruger-id, adgangskode og en nøgle fra nøglekortet til en person bag en falsk hjemmeside. Oplysningerne er blevet brugt til at overføre penge til udlandet.

 

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at man aldrig må udlevere sine NemID-oplysninger til nogen, hverken i den digitale eller i den analoge verden. Der er ingen, hverken banker eller offentlige myndigheder, der på noget tidspunkt vil sende en e-mail ud med et link til log ind med NemID. Hvis man modtager en sådan mail, er den falsk og bør slettes.

 

Det er vigtigt at understrege, at den tekniske sikkerhed i NemID er uændret, og at brugerne er korrekt autentificeret af systemet. Der er tale om et trick i samme skole som fralokning af kreditkortoplysninger, hvor de kriminelle sender en bølge af e-mails, der udnytter brugernes tillid til kendte logoer og ønske om at få orden i sagerne.

 

Læs om gode råd om netsikkerhed